Affiliate marketing – Tjen ekstra lommepenge med affiliate

Affiliate marketing – Tjen ekstra lommepenge med affiliate

Dette indlæg er reklamefinansieret / affiliate

Kan du helt ligesom de fleste andre, også godt bruge lidt flere penge i budgettet til regninger og de mere sjove ting? Her kan du tage et lønmodtager job på deltid hvis du allerede har et job, eller du kan skabe dit eget job ved hjælp af lidt investering, et billigt webhotel, en computer og maser af knofedt som er, hvad affiliate marketing kræver.

Affiliate marketing er en måde hvorpå du kan tjene nogle ekstra penge ved siden af dit fuldtidsjob, deltidsjob, studie eller hvis du er arbejdsløs, som du kan gøre fra alle steder i verden bare du har en internet forbindelse.

Hvor meget du tjener ved affiliate, afhænger ikke bare af hvor meget du arbejder, men hvor effektivt du arbejder også. Dette skyldes at du er provisionslønnet, hvorfor du ikke har en fast løn, hvilket betyder at affiliate være det mest fleksible arbejde du kan finde.

 

Men hvad er affiliate marketing helt præcist?

Foruden at affiliate marketing er fleksibelt og indtjeningen er på baggrund af provision, så skal du have grundlæggende kendskab til hvad affiliate egentlig går ud på.

I princippet er du med til at skabe salg for online virksomheder, som både kan være virksomheder der tilbyder serviceydelser, men også virksomheder med fysiske vare på lager.

… sådan fungerer det

Du finder en virksomhed der tilbyder affiliate provision hvis du sender dem potentielle kunder. Det findes nemmest med en formidler af affiliate, som står imellem dig som marketers og de forskellige webshops. Her kan Partner-ads.dk anbefales, som en af de bedste i forhold til udvalg og generelt brugervenlighed.

En virksomhed som du sender kunder til fra din blog, Facebook, Youtube eller Instragram, denne virksomhed skaber en kopi af deres oprigtige hjemmeside, således at kopien får en helt unik URL (hjemmesideadresse), som kun er dit.

Denne hjemmesideadresse (URL/link mv.) skal du forsøge at få folk til at købe igennem. Når folk derved køber på fra virksomheden du laver affiliate marketing for via din hjemmeside som du har fået tildelt, får du provision af hvad der bliver solgt.

Der findes mange forskellige måder hvordan du kan få affiliate kommission. Men kort, kan du bygge en blog som vores boligmagasin Gbl.dk, der giver tips og gode råd vedrørende bolig inde og ude. Her finder du sider med produkter til boligen som f.eks. stegepander, og hvis de besøgende på boligsiden trykker på linket og køber noget, får du en kommission.

Det kan eksempelvis være at en kunde gennem dit link køber for 1.000 kr. og din provisionssats er 10%, så tjener du 100 kr. på det ene salg.

 

Provision eller faste priser

Det er ikke nødvendigvis kun provision, som er grunden for din indtægt når det gælder affiliate marketing. Det varierer nemlig fra virksomhed til virksomhed som tilbyder affiliate, om det er provision, faste priser ved bestemte vare, eller en helt anden aflønning.

Provisionslønning er en ting, men hvad går ’faste priser’ ud på?

Det er faktisk meget simpelt. Lad os tage udgangspunkt i ovenstående eksempel, hvor du allerede har fundet en virksomhed der tilbyder affiliate aftale. Du har allerede fået et link og du får kunder til at købe igennem dit link.

Ved faste priser, går det ud på at når en kunde eksempelvis køber produkt X gennem din side, så har den pågældende virksomhed du arbejder for, sat en fast pris som du tjener. Det vil sige at hvis produkt X koster 1.000 kr. og en kunde køber dette produkt gennem dit link, så kan det være at du konsekvent tjener 88 kroner. Det kan lige så vel være mere, men det kan også være mindre.

Pointen med faste priser er blot, at virksomheden har bestemt et fast beløb som du tjener på den enkelte vare, der bliver solgt gennem dit link.

 

En god passiv indkomst kræver arbejde

Det er ingen hemmelighed at når først du har bygget fundamentet for et stabilt kundeflow, så er der ekstra penge i kassen ved minimalt arbejde. Når du ser og hører om folk der fortæller om at tjene penge på affiliate, så fortæller de ofte for let det er og hvor urimelig mange penge de tjener. Og selvom du måske tænker at det er for godt til at være sandt, så kan det faktisk være sandt i mange tilfælde.

Men … hvad du ikke ved er, at det har krævet en del arbejde at opnå en praleværdig passiv indkomst. Og der er måske enkelte som ved et par kliks med musen og ingen sved på panden, har tjent mange penge. Hvad de dog ikke fortæller er, at de har investeret en masse penge i at få andre til at lave alt grundarbejdet for sig.

Dèn mulighed har de færreste af os, for hvis du ikke har penge til at investerer, skal du lave alt selv og det kræver rigtig mange timer med at skrive, lære, rette fejl, optimerer, skrive, opsætte, rette fejl og lære. Men lad det ikke skræmme dig, da det i langt de fleste tilfælde bliver hele arbejdet værd.

 

Lad det blive en hobby du kan lide

Der er mange der begiver sig ud i affiliate på baggrund af det gode historier om mange penge der bare ruller ind, som vi lige har været inde på. Men som vi også nævnte, kræver det sindssyg meget arbejde hvor man kan være ved at brække sig over at skrive om webhoteller, babyalarmer, modetøj eller andet.

Det hårde og kedelige arbejde knækker også rigtig mange som hurtigt falder fra, eller bliver ved med at købe tåbelige “tjen en million på affiliate uden at røre en finger” programmer. 95% af tjen penge online programmer bliver solgt af folk der aldrig har tjent en årsindtægt på affiliate sider, video eller sociale sider.

Derfor er det en rigtig god idé at starte med noget du rent faktisk synes om. Hvis du har en interesse for biler, hjemmebag eller de moderne bonsaitræer, så start der. Når du først har bygget en blog, finder du dog ud af at emnet faktisk er underordnet, for du skal dykke ned og hente viden om meget i den respektive niche alligevel, hvor interesse dog er god motivation i starten.

 

Sådan bliver du god til affiliate marketing

Det handler om at generere salg, hvis vi tager udgangspunkt i at du laver affiliate for en virksomhed. Hvis vi tager udgangspunkt i at du laver en hjemmeside omhandlende noget du finder interessant, så handler det om at få besøgende.

Derfor bør du arbejde målrettet for at få besøgende til din hjemmeside. Det nytter ikke noget hvis du laver affiliate for en virksomhed der sælger is og du typisk henvender dig til yogainstruktører.

Overdrivelse fremmer forståelse, men pointen er at du bør analysere og fortolke din målgruppe, således at du derved kan nå ud til dem.

Hvis du eksempelvis har en hjemmeside om biler, så er det nok ikke husmødre du skal forsøge at nå ud til.

 

SEO hjælper dig godt på vej med affiliate marketing

Når du har din hjemmeside og du har identificeret din målgruppe, vil du i de fleste tilfælde have nem adgang til at finde ud af hvilke søgeord, din målgruppe benytter sig af på søgemaskiner som eksempelvis Google.

Disse søgeord skal du have integreret på din hjemmeside i en eller anden form for tekst. Hvis du skriver om biler og din målgruppe søger meget på ’interiør’ og ’læder’, så bør du integrere de to ord så meget som du kan på din hjemmeside.

Hvorfor?

For så er der større chance for at folk der søger på en søgemaskine, finder frem til din hjemmeside, hvilket er dér hvor pengene gemmer sig.

Er du en smule kyndig i forhold til hjemmesideopsætning og IT, så kan du med fordel undersøge ’Yoast SEO Plugin’, såfremt din hjemmeside bliver udarbejdet i WordPress.

 

Succesfuld affiliate marketing = links!

Den bedste måde du kan få folk til at se din hjemmeside på, er ved at andre hjemmesider linker til den. Hvordan du kan få andre hjemmesider til at linke til din, får du nogle få tips til her:

  • Byt links

Find dine konkurrenter. Find andre virksomheder der tilbyder det samme læsestof som du gør, og skriv til dem om ikke i skal bytte links. Det kan være de skriver en tekst hvor de henviser til din hjemmeside som et link, hvor du skal gøre det samme, hvorefter i begge publicere denne tekst (eventuelt et blogindlæg) på hver jeres hjemmeside.

  • Bliv nævnt i indlæg og blogs

Dette er en lidt sværere måde at anskaffe links til din hjemmeside. Men hvis du virkelig vil gøre noget ud af affiliate marketing, så bør du også se denne mulighed an. Her skal du nok vente til du har en hjemmeside med en del indhold, som faktisk skaber en værdi for folk. Herefter kan du spørge folk der skrive blogindlæg eller indlæg andre steder, om ikke de vil skrive om din hjemmeside, således at du får links i form af henvisninger til den.

 

Er du klar?

Nu kender du til affiliate marketing og du ved ca. hvordan du skal gå i krig. Du ved nu at affiliate marketing kan gøres på flere forskellige måder, så det er bare at finde ud af hvad for en du vil vælge at gå i krig med. Det vil dog ikke anbefales at gå i gang med begge, da som du nok ved, at det tager tid at skabe en passiv indkomst med affiliate marketing.

Men når først du har skabt et stabilt fundament, så er det hele arbejdet værd!

5/5 (1 Review)

Skriv en kommentar