Hvad er forskellen på et webhotel og et domæne? Find svaret her

Hvad er forskellen på et webhotel og et domæne? Find svaret her

Hvad er forskellen på et webhotel og et domæne? Det kan være rigtig forvirrende for dem der ønsker at starte sin egen lille virksomhed, da der som sådan ikke er en specifik skabelon til hvordan man gør. Dog skal Google nok fortælle dig et eller andet om at du skal bruge et webhotel og et domæne. Pludseligt bliver livets store spørgsmål så hvad de to er, og hvad er forskellen på dem.

Dit domæne er din adresse

Faktisk siger denne lille overskrift det hele. Din web-adresse, altså det folk skal skrive i browseren eller på google for at komme ind på din side, er dit domæne. Dit domæne skal helst være navnet på din virksomhed, for ikke at forvirre dine potentielle kunder for meget. Dit domæne kan også være noget nærtliggende. Eksempelvis hvis du sælger billige sko, så kunne dit domæne være noget i stil af billigesko.dk.

Mulighederne er mange når det drejer sig om et domæne, så det er også bare med at være kreativ. Der findes små historier om folk der har købt et domæne fordi de regner med at sælge det til en anden på et senere tidspunkt. Da Apple annoncerede en af deres første iPhones, købte en mand et domæne der hed noget i stil af iphone7.com. Det resulterede i at da Apple så nåede til den 7. i serien, kunne de ikke have en ukendt mand til at eje et domæne der hedder noget deres nye produkt i serien hedder. Apple endte med at opkøbe domænet for flere millioner.

Det er ikke noget du skal satse på, men det er en sjov lille historie der nok skal få dig til at huske hvad et domæne egentlig er.

Et webhotel er din webshops respirator

Det er de færreste der holder en webshop kørende uden et webhotel. Faktisk er det de færreste der har en hjemmeside uden et webhotel. Og dem som har en hjemmeside uden et webhotel, de læser ikke en artikel som denne.

Et webhotel er egentlig en ”plads” på internettet som du lejer – deraf hotel-delen. Du kan også se et webhotel som værende en computer med lidt andre kvalifikationer end dem du normalt kender til, der evigt er tændt og som evigt har internetadgang. Denne computer opbevarer din hjemmesides filer. Herunder billeder, videoer, musik og ikke mindst hele koden hjemmesiden er bygget op af. Hvis denne computer går død, så gør din side også.

Men bare rolig, der er en grund til at der findes webhoteller, og det er for at minimere risikoen af at din hjemmeside ikke virker. Et webhotel har oftest en, hvis ikke to computere som backup. Dette betyder at det kun vil være millisekunder din hjemmeside vil være ude af drift.

Overdrivelse fremmer forståelse, men her er det ikke tilfældet.

Opsummering

Et domæne er altså det man skal skrive for at komme ind på din hjemmeside. Det er altså din hjemmesides navn. Et webhotel er det der holder din hjemmeside kørende. Det er stedet hvor alle dine filer bliver bevaret og videresendt ud til dine besøgende.

Skriv en kommentar

Denne website anvender cookies for at måle trafikken ind og ud af siden. Du kan læse om cookies og privatpolitik her Læs Mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close