Tips til hvordan du finder ledige domæner

Tips til hvordan du finder ledige domæner

Når du kommer på den gode ide til en blog eller hjemmeside, så har du logisk nok også brug for at købe et domæne, for det er hvad der brander og viderestiller folk til din hjemmeside eller blog.

Et godt sigende domæne kan både forklare hvad din side drejer sig om, eller det kan være det gode brandnavn der brander dig, din forretning, dine ydelser, mening eller andet som du prøver at formidle videre.

Hvordan finder du så på det gode domænenavn?

Det kan selv sagt være svært, for ellers ville du nok ikke læse dette indlæg, men du kan dog bruge disse tips til hvordan du finder ledige domæner på den gode og nemme måde, så du rent faktisk være heldigt at ende op med et godt udløbet domæne, der kan give din blog eller hjemmeside autoritet i søgemaskinernes øje fra start af.

 

Hvordan du finder listerne over udløbet eksisterende domæner

Der findes forskellige metoder, men en af de nemmeste er at tage et kig på Unoeuros side lige her, hvor de har samlet en liste over alle de registeret domæner der samtidig er udløbet, så domænerne er ledige på markedet til at købe lige nu.

Unoeuros liste der hedder Domæne ninja, kan give dig det hurtige overblik, og som sådan, så kan du også se pagerank, hvilket dog er fuldstændig ligegyldigt nu, og ifølge Unoeuro kan du også se antal backlinks, men denne funktion er dog ikke brugbar.

Tag et kig på listen og se om der er nogen domæner ¨der passer ind i forhold til din nye side. Personligt hentede jeg webhotelanbefaling.dk på denne måde. Jeg gjorde en fejl ved ikke at tjekke domænet ved web.archive.org for at se hvorledes forhistorien så ud, hvilket jeg vil anbefale at gøre men mere om det længere nede.

Åbn notepad og kopierer alle de mulige domæne emner herover, indtil du har gennemgået listen og fundet noget brugbart.

 

Tjek om dit valgte domæne er ledig før du gør andet

Ved Unoeuro kan du samtidig også tjekke om domænet er ledigt ved at kopierer det ind øverst i højre side på hjemmesiden, og der er ingen grund til tjekke grundigere på domænet, hvis nu det slet ikke er ledigt.

Hvis domænet ikke er ledigt, så kan du, hvis du allerede har en webhotel ved Unoeuro, som klart er det bedst og billigste webhotel til almindelig brug, så kan du få besked om hvornår domænet bliver ledigt ved at tilmelde det til en overvågningsliste.

Når domænet bliver ledig, så får du en sms eller e-mail, så du kan skynde dig at købe det. Alternativet hvis det er et domæne du bare må eje, så kan du betale 75 kr. ved dk Hostmaster og blive først i køen til at købe domænet, hvis der vel og mærke ikke står nogen foran dig selvfølgelig.

 

Undersøg udløbne domæner før køb

Når man køber et udløbet domæne, så ligger der i sagens natur at det pågældende domæne har været brugt før. Derfor er det vigtigt, hvis det er en seriøs side som du vil lave noget søgeoptimering på og andet, at du undersøger domænet lidt grundigere.

Som det første, så tast domænet ind ved web.archive.org, som med stor sandsynlig har kopieret domænet og cachet det. Her kigger du på historikken og om domænet har skiftet udseende igennem årene, og hvis det har skiftet udseende, er det så til sider med halvdårlige linkartikler?

Hvis det er tilfældet, så er der stor chance for dårlige backlinks, hvilket selvfølgelig ikke nødvendigvis behøver at være sådan, men som en grundregel så er sandsynligheden stor, og så burde du kigge bort fra domænet.

Hvis domænet derimod ikke har skiftet karakter af indhold igennem årene og sidste side stadig var en webshop eller andet som første side, så kan du kigge backlink profilen igennem.

For at tjekke backlinks profil så findes der mange forskellige værktøjer som Moz, majesticseo eller Ahrefs, og Ahrefs finder jeg nemmest og bedst at bruge.

Opret en gratis profil på Ahrefs.com eller majesticseo.com og login. Her indtaster du domænet, først med ”domæne.dk” og ser hvordan tallene ser ud. Hvordan disse programmer virker, kræver dog et par indlæg for sig selv, og du vil være i stand til at finde denne information i min hjemmeside kategori.

Så nemt kan du finde et udløbet domæne, som du kan begynde at bruge som brand til din nye hjemmeside eller blog, og udløbet ældre domæner med gode backlinks og autoritet, giver som regel en bedre boost. Hvis  du ikke kan finde et godt udløbet domæne, så kan du bruge dem som tips til hvordan du finder dit domæne, der har en helt ny og ren linkprofil.

Skriv en kommentar